Kære allesammen

    Grundet meget stor interesse for FCK-kampen, er det blevet besluttet af sikkerhedmæssige årsager, at alle der vil ind til kampen, men ikke har sæsonkort, skal have billet.

    Det gælder således OGSÅ BØRN. Vi har lavet en ny type billet på hjemmesiden, der hedder “børnebillet”. Det er stadig gratis at få sine børn ind, det koster blot 10,- i billetgebyr.

    Det ser lige nu ud til at kampen bliver udsolgt på forhånd.
    Det vil i så fald betyde, at børn der møder op på dagen uden billet IKKE vil blive lukket ind!

    Dette gør vi ikke med glæde, men simpelthen fordi brandmyndighederne ikke tillader os at lukke flere ind end vi godkendt til, og fordi vi er nødt til at have tal på, hvor mange der kommer på stadion.

    Til FCKs fans:
    Vi anbefaler til vores kampe at man køber og printer sine billetter hjemmefra. Dette for at mindske presset på vores indgange mindst muligt, og for at gøre indgangsproceduren så let for jer som muligt.

    Der er også gratis adgang for børn under 16 på udebaneafsnittet, men her anbefaler vi ligeledes, at man bestiller en børnebillet på forhånd (10,- i gebyr).

    Husk, at hvis du ønsker at købe adgang til det afsnit, der er tildelt F.C. København til udebanekampe, skal du være medlem af F.C. Københavns udebaneklub, FCK AWAY.Hvis du endnu ikke er medlem af FCK AWAY skal du tilmelde dig på http://www.fckaway.dk i god tid, før den kamp du ønsker at se finder sted. For at opnå adgang til FCK-afsnittet er det derfor ikke nok at have en billet til dette område.

    Er du ikke medlem af FCK AWAY vil du blive afvist ved indgangen, og der oprettes ikke nye medlemmer på kampdagen

    Link til billetkøb til kampen på hjemmesiden for både ude- og hjemmebanefans:
    http://shop.fchelsingor.dk/kampe/fchfck

    Bemærk: Kravet om billet gælder IKKE sæsonkortholdere til Helsingør Stadion, da et sæsonkort jo er en billet i sig selv. I kan ALTID komme ind til ALLE hjemmekampe med jeres sæsonkort.

    Foto: Claus Birch, clausbirch.dk