Det er med sorg, at klubben har modtaget meddelelsen om at Jørgen Jensen, Helsingør Ifs gamle førsteholdsmålmand gennem mere end et årti, er afgået ved døden.

Jørgen Jensen blev den født 20. maj 1940. Han kom på førsteholdet i 1958 fra HIFs ungdomsafdeling, hvor han havde spillet som målmand siden han var syv år gammel. Han spillede 297 kampe for Helsingør IFs førstehold fra 1958 – 1971, hvilket var klubrekord på det tidspunkt. Han missede blot en snes kampe i de 13 sæsoner han spillede på 1. holdet.

Han scorede et enkelt mål for klubben på straffespark, i en 10-0 sejr over Hørsholm i pokalturneringen, og var del af det HIF-hold der nåede helt til kvartfinalen i pokalturneringen i 1969, hvor klubben røg ud med et snævert nederlag til Lyngby.

Han arbejdede siden som 2. holdstræner og målmandstræner i HIF. Jørgen Jensen boede i Helsingør frem til sin død, og var på stadion og se FC Helsingørs førstehold spille så sent som til kampen mod FC Midtjylland i starten af august.

Æret være hans minde.


Jørgen Jensen (i midten nederst) på HIFs førstehold i 1969