Mandag havde spillere og trænere fra FC Helsingør besøg af 50 børn og deres familer fra Folkekirkens Feriehjælp, der trænede med førsteholdstruppen på træningsanlægget på Gl. Hellebæksvej.

Der varmes op med løb, anført af Frederik Bay

Ungerne fik en indføring i opvarmingsmetoder og tricks af trænerteamet Lønstrup og Gellert. Bagefter blev der sparket straffespark, og man sluttede af med syvmandskampe, hvor hvert hold havde et par spillere med fra truppen.


Anders Holst bliver sendt til den forkerte side af en ung straffesparksskytte, mens Gellert ser til.

Folkekirkens Feriehjælp giver ferieoplevelser til børnefamilier der er ramt af arbejdsløshed, eller andre sociale udfordringer, og som ikke ellers ville have råd til at komme på ferie, og der var børn og familier med fra hele Sjælland. Da træningen var ovre gik både børn og spillere med brede smil til klubhuset, hvor hvert barn fik en FC Helsingørbold med hjem, med autografer fra spillerne. Familierne bor i Helsingør Ferieby, og er på besøg i det nordsjællandske ugen ud.


Patrick Olsen sætter autograf på en FCH-bold

  • Facebook