FC Helsingør har i dag solgt Pierre Larsen til Fremad Amager. Offensivspilleren, der tilbragte hele sidste sæson på leje hos Viborg FF, skifter med øjeblikkelig virkning.

– ”Vi ville egentlig gerne have beholdt Pierre i truppen”, udtaler Direktør Janus Kyhl, ”men Pierre ville have nogle garantier for spilletid, som vi ikke kunne give ham, selvom han har været tæt på start-11eren i opstarten. Derfor gav det mest mening for både os og Pierre at sige ja tak til det tilbud, der er kommet fra Fremad Amager. Vi bliver ret fint kompenseret, og Pierre kommer til en klub, der kan give ham de løfter vi ikke kan. Pierre har arbejdet hårdt og professionelt med sin fodbold i sin tid i klubben, og vi ønsker ham held og lykke med den videre karriere.”

Pierre Larsen kom til FC Helsingør fra Frem i februar 2017. Han nåede 17 kampe og tre mål i FCH-trøjen

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk