FC Helsingørs årgang 2004 har i denne uge fået udtaget 3 spillere til DBU U15 futuresamling den 11. september 2018. Årgang 04 spiller i en af landets bedste U15 rækker (U15 Øst 1 pulje 1), hvor de spiller mod hold som FCK, Lyngby BK, FCN, HB Køge og Brøndby IF.

Futuresamlingerne er DBUs træningssamlinger for spillere, der teknisk og fodboldtaktisk er i spil til ungdomslandsholdene, men som måske lige mangler det sidste fysisk, da spillere i denne alder udvikler sig i forskelligt tempo.

De tre spillere er; Lucas Lach, oprindeligt fra Snekkersten IF; Olav Fog Godvin, oprindeligt Fredensborg B&I; og Robert Marcus der for nyligt er kommet til FCH fra Jægersborg Boldklub.

– Det er en stor cadeau til det store arbejde som vore moder-og samarbejdsklubber, samt vores scoutafdeling, laver i dagligdagen. Vi er som klub rigtig stolte af, at vi kan få udtaget tre spillere til disse samlinger. Det er endnu et signal om, at vi er på vej i den rigtige retning med klubbens talentudvikling og klubsamarbejder. Det er et af den slags skulderklap vi er rigtig glade for, siger René Lybek Hansen, T+ træner i FCH Talent.

Foto: Jack Hartly Lüstrup