Emil Erbas, der har trænet med hos FC Helsingør de sidste par måneder, og som også var med på træningslejren i Tyrkiet, indgår en aftale med FC Helsingør, men kan først spille for førsteholdet fra juni.

–  Der er sket det, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at der ikke gælder samme regler for at skrive kontrakter med amatørspillere som der gør for at skrive med kontraktspillere, udtaler direktør Janus Kyhl.

– Kort sagt, så kan man få en automatisk dispensation til at skrive kontrakt uden for transfervinduet med en spiller, hvis hans kontrakt er ophørt inden transfervinduet lukker, og få ham på spillerlisten. Den regel har vi gjort brug af mange gange, og det er en fin måde at supplere truppen på, og få en spiller i arbejde, der ellers ville gå arbejdsløs. Problemet, som vi nu er blevet gjort opmærksomme på, er at Emil var amatørspiller i HIK i efteråret. Og så kan han af en eller anden grund ikke få dispensation til at komme på spillerlisten ifølge turneringsreglerne. Dispensationsmuligheden gælder kun for kontraktspillere. Det betyder, at Emil ikke kan blive spilleberettiget for os i foråret, selvom hans aftale ophørte i HIK inden transfervinduet lukkede, og selvom vi er villige til at skrive kontrakt med ham.

Selvfølgelig kan man sige, at vi måske skulle have været mere opmærksomme på reglernes udformning, men det her er så arbitrær og meningsløs en regel, at vi ærlig talt ikke havde forestillet os den fandtes. Det var naturligvis noget andet, hvis Emil havde spillet kampe for HIK her i foråret, men siden december har han kun været hos os.

Når det er sagt, så har vi været meget tilfredse med Emils indsats for os, og vi har besluttet sammen med Emil at vi holder den aftale vi har indgået med hinanden. Han vil træne med på lige fod med de andre, og deltage i trænings- og reserveholdskampe. Vi er alle rigtig trætte af, at den her regel holder ham ude af vores NordicBet Ligatrup frem til juni.

Reglerne omfatter ikke Ibrahim Samrawi, der også har lavet en aftale med FC Helsingør, og som kom på banen i weekendens sejr mod Thisted. Den unge back er på kontrakt frem til 2020