Kim Drejs, der har været målmandstræner i FC Helsingør siden sommeren 2018, stopper efter eget ønske i FC Helsingør ved udgangen af december.

Sportslig ansvarlig Brian Gellert roser Kim Drejs for hans tid i klubben.
– Drejs har en stor andel i, at vi har fået udbygget vores professionelle setup i klubben over de sidste par år. Han har ydet en 100% dedikeret og ihærdig indsats i alt hvad han har foretaget sig, og har i dén grad rykket vores målmandstræning til det næste niveau. Han har ud over arbejdet med målmændene også fungeret som en slags ekstra assistenttræner for Morten Eskesen, især i perioden inden Mikkel Thygesen kom til, og har været en vigtig brik i den daglige træning.

– Kim har meddelt os, at han søger nye udfordringer, og det vil vi ikke stå i vejen for. Klubben ønsker ham al muligt held og lykke med den videre karriere. Vi er allerede nu i gang med snakken i den sportslige ledelse om, hvordan vi skal erstatte Kim i trænerteamet, og hvordan trænerteamet skal opbygges fremover. Vi forventer at være på plads med arbejdet inden forårssæsonen starter op.

Foto: FC Helsingør