Den første træningskamp efter vinterpausen endte med 2-2, da FC Helsnigør lørdag eftermiddag mødte Fremad Amager fra Nordicbet Ligaen. Fremad Amager kom foran med to mål i første halvleg, men i anden halvleg slog FCH tilbage og fik scoret to mål, først ved Lucas Haren, og det sidste ved U-spilleren Anosike “Ano” Ementa.

Cheftræner Morten Eskesen var okay tilfreds med udbyttet af træningskampen:
– Jeg synes det var en fin kamp, hvor vi fik set nogle af de ting fra spillerne jeg lægger vægt på, på det her tidspunkt i opstarten. Fremad Amager havde to chancer i første halvleg, som de begge scorede på, og så er det jo spændende om man ser den rette attitude og indstiling fra spillerne. Det gjorde vi heldigvis i dag. Der var god tænding på, og vi havde det meste af boldomgangen i anden halvleg, hvor vi får kæmpet os tilbage i kampen. Vi fik alle spillerne i truppen i kamp, da vi skiftede de fleste af spillerne i pausen, og eneste bét var, at Eli Just måtte gå ud med en skade. Det virker heldigvis ikke til det er alvorligt, men det må vi følge op på mandag.

Alt i alt synes jeg det var fint, og en god oplevelse for os.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk