Efter dialog med Divisionsforeningen, er det besluttet at vi følger deres anbefaling, og at kampen mod Brønshøj BK fredag aften afvikles som planlagt, da vi anslår at vi ikke når over de 1.000 tilskuere.

Tilskuertallet vil dog blive begrænset til 1.000 tilskuere.

Alle med sæsonkort og allerede købte billetter har fortrinsret. Vi regner ikke med udsolgt, så bare kom som I plejer. Portene åbner kl. 18.00 Der er reserveret pladser/billetter til udebanenfansene, så de der kommer fra Brønshøj, skal ikke være bekymrede for at gå forgæves, med mindre der kommer ekstraordinært mange.

Tænk jer om ift. smittefare: Vask hænderne grundigt, brug håndsprit, og lad være med at kramme for meget, når Nicolas Mortensen scorer.

Vi opfordrer til at alle der føler sig småsløje, eller har været syge i den forgange uge til ikke at komme på stadion.

Vi glæder os til at se jer i aften.