Kampen mod B93 på lørdag, er som tidligere udmeldt flyttet til Gentofte Idrætspark (HIKs hjemmebane).
Kampen bliver spillet med tilskuere, da det ikke vurderes at vi kommer i nærheden af 1000 tilskuere.

På dagen vil tilskuerne blive spredt ud på Stadion, og vi og B93 opfordrer til, at FCH-tilskuerne stiller sig spredt ud på det overdækkede udebaneafsnit, bag det ene mål.

Indgangsforholdene er lidt snævre, så alle opfordres til at komme i god tid, samt så vidt muligt at have Dankort med til betaling, så vi undgår kø.

Vi opfordrer samtidigt alle til at tænke på hinanden, sørge for grundig håndvask og afspritning, samt at hvis man føler sig sløj, så bliver man væk.

Vær opmærksom på, at udviklingen lige nu ændrer sig fra dag til dag, så følg med herinde, samt i dagspressen for ændringer.