Vores stadionfrivillige og hele staben har stået på hovedet for at få alting til at falde på plads, og vi er meget glade for at kunne meddele, at der vil blive åbnet for et begrænset antal tilskuere til kampen mod Middelfart på søndag kl 14.00.
 
I første omgang giver vi fortrinsret til vores sæsonkortholdere og sponsorer.
 
Hvis du har købt sæsonkort som almindelig fan og ønsker at komme til kampen, er det IKKE nok bare at møde op på kampdagen som du er vant til.
 
Hvis du ønsker at se kampen, skal du tilmelde dig ved at sende en mail til billetter@fchelsingor.dk inden lørdag klokken 12.00 med dit FULDE navn og e-mailadresse. Det koster ikke noget, men man skal altså tilmelde sig.
 
Hver sæsonkortholder kan, udover sig selv, gratis medtage ét barn på 15 år eller derunder. Barnets navn skal også oplyses i tilmeldingsmailen!
 
Dette er både så vi har kontaktoplysninger på alle deltagere, samt for at vi kan disponere over evt. pladser, der ikke skal bruges.
 
Efter du tilmelder dig, bliver du skrevet på en liste i døren. Står man ikke på listen, bliver man IKKE lukket ind.
 
Så altså: Sæsonkortholdere der vil se kampen, skal inden lørdag 12.00 sende en mail til billetter@fchelsingor.dk med det fulde navn på sig selv, og evt. det barn man tager med, samt e-mailadresse.
 
Sponsorer bliver kontaktet separat via vores sponsorforum med instruktioner for dem.
 
Bliver der billetter til overs, når sæsonkortholdere og sponsorer har budt ind, vil de blive sat til salg lørdag fra klokken 12.00, og vil kun blive solgt online. Der vil IKKE være billetsalg på Stadion.
 

Mere info vil i så fald følge.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk