Der var modstand fra øverste række, da FC Helsingør lørdag spillede træningskamp mod Superligaholdet Randers FC i Randers. Det endte med en snæver 2-1 sejr til hjemmeholdet, i en kamp som FCH havde en del ære af.

Kampen var velspillet fra begge sider, og FCH bed godt fra sig, især i første havleg, men Randers fik dog knækket koden med to mål i anden halvleg fra Emil Riis og østrigske Simon Piesinger, inden FCH’s prøvespiller Matteo Aramburu fik reduceret til 2-1 med ti minutter tilbage.

Næste træningskamp for FCH er allerede på onsdag mod NordicBet Liga-nedrykkerne fra Næstved. Det er på hjemmebanen i Helsingør, og kampen begynder kl 18.30.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk