Så er der åbnet for salg af billetter til på fredag!
 
Der vil være adgang for alle sæsonkortholdere som der var i efteråret, men grundet kravet om faste pladser, SKAL sæsonkortholdere hente en billet på vores hjemmeside.
 
Vælg “sæsonkortbillet” i billetlinket under dette opslag. Billetten er gratis, men man SKAL have en billet for at komme ind på Stadion.
Sæsonkortbilletten vil kun være gyldig sammen med et gyldigt sæsonkort. Man skal altså have begge dele med!
 
Som noget nyt skal børn mellem 5 og 17 år fremover have billet for at komme på Stadion. En børnebillet koster 40,- plus gebyr.
 
Prisen for voksne og pensionister/studerende bliver den samme som i 2. Division: 100,- plus gebyr for voksne, og 40,- plus gebyr for pensionister/studerende.
 
Det er et krav for alle over 15 år, at man kan fremvise Coronapas for at kunne komme ind på Stadion (=negativ test der er mindre end 72 timer gammel, ELLER man har været smittet inden for de sidste 12 uger, ELLER man er vaccineret)
 
Det gælder med mindre man er undtaget fra kravet om Coronapas generelt. Se sundhedsstyrelsens regler og vejledning for Coronapas på https://coronasmitte.dk/Media/637545109916197400/S%C3%A5dan%20bruger%20du%20coronapas.pdf
 
Vi refunderer ikke købte billetter, hvis man ikke kan fremvise Coronapas!
Der er også krav om brug af mundbind, når man ikke sidder ned. Husk at overholde alle regler om afspritning, afstand, osv, som vi allesammen efterhånden kender ud og ind. I bedes også følge alle henstillinger fra kontrollørerne.
 
Bemærk, at sektion I, J, og K er på cementribunen, og altså ikke har faste sæder. Disse pladser anbefales ikke til ældre eller dårligt gående.
 
Vi ved godt, at alt det her er besværligt, og vi håber snarest muligt at kunne åbne yderligere, og med lidt færre krav. Lige nu må vi allesammen bare glæde os over, at det er muligt at komme til fodbold igen.