Så er vi (næsten) klar til at sælge sæsonkort til den nye sæson.

For anden sæson i træk fastholder vi prisen, så sæsonkortene igen koster hhv. 775,- for voksne og 450,- for Pensionister/studerende.

Som noget nyt bliver der også sat sæsonkort til salg til børn (5-15 år. Børn under fem behøver ikke kort/billet). De koster 250,-

Kortene giver adgang til alle kampe på Helsingør Stadion i sæsonen 2021/2022, inkl. pokalkampe.

Der er to måder I kan købe kortene på. For det første sælger vi sæsonkort fra Loungen på Stadion (Gl. Hellebækvej 63-65) på de følgende datoer:
Onsdag d. 4/8 kl. 15.00-19.00
Torsdag d. 5/8 kl. 15.00-19.00
Lørdag d. 7/8 kl 12.00-14.00
Torsdag d. 12/8 kl. 15.00-1900
Fredag d. 13/8 kl. 12.00-15.00 (Det er kampdag mod Vendsyssel)

På Stadion vil I kunne betale med kontanter og MobilePay. Hvis I tager det gamle kort med, bytter vi det til en gratis øl/vand til en kamp på Stadion (gælder kun ved ombytning på Stadion)

Og i løbet af tirsdag/onsdag vil kortene også blive sat til salg på vores webshop på https://shop.fchelsingor.dk/da/saesonkort21_22

Men I kan altså spare portoen og få en gratis fadøl, hvis I køber på Stadion.