FCH kommer hurtigt i problemer inden for de første par minutter efter flere gode chancer til FCN, som den unge målmand Hjalte Petersen sikkert kan tage sig af. FCH svarer dog hurtigt igen. Efter 8 minutter spillet i kampen, lander bolden ude foran FCN målfeltet hvor Sebastian Czajkowski stod klar til at hamre den op i modsatte målhjørne. 0-1 til FCH.

15 minutter inde i kampen, er det Oliver Drost der dukker op bagerst i målfeltet og kan sikkert skyde bolden i kassen. 0-2 til FCH.

I starten af anden halvleg er det Oliver Drost der modtager bolden ude foran FCN feltet, som skyder bolden ned i modsatte hjørne til hans andet mål i kampen. 0-3 til FCH.

Anden halvleg bød på få chancer og flere stille perioder, indtil FCN får sendt en lang bold over FCH forsvaret, hvor de kan skyde bolden sikkert ind i målet. 1-3 scoring af FCN.

Kampen ender 1-3 til FCH.

Mikkel Thygesen om kampen:
Jeg synes vi levere et solidt og godt indtryk. Det jeg sagde til holdet inden kampen var, at vi skal gå der ud og være professionelle. Alle her har drømme om at nå langt i deres karriere og det her er første trin på vejen. Det handler om at levere et professionelt indtryk, ligemeget hvor man spiller og foran hvor mange man spiller.