I dag vendte FC Helsingør tilbage på træningsbanen på Helsingør stadion, hvor forberedelserne til fredagens opgør mod Hobro IK er godt i gang.

Cheftræner Morten Eskesen om morgendagens kamp:
”Så er vi klar til årets sidste kamp i morgen i Hobro. Vi har haft et fantastisk efterår og vi ligger nr. 1 i rækken, vundet 10 kampe og tabt 1 kamp. 2021 har været fantastisk, så vi håber at vi kan komme over og slutte året af med en sejr. Vi glæder os til at spille. Vi synes at vi spillede en rigtig god kamp mod HB Køge i fredags, hvor vi skabte masser af chancer og gav få chancer væk. Hvis det er muligt ift. sneen, håber vi på at se vores fans derovre. Vi vil sørge for at vinde og levere en god præstation for dem der følger med derhjemme. Forhåbentlig vinder vi og så kan vi holde en velfortjent juleferie.”

Sidste gang vi spillede mod Hobro IK, endte kampen 2-2 hvor målscorerne var Nikolaj Hansen og Tonni Adamsen.

Kampen vil blive vist på TV3 Sport fredag den 3/12 kl. 18.30.