Holdet er vendt tilbage til træningsbanen, og forberedelserne frem mod en vigtig forårssæson er i fuld gang.
Inden NordicBet Ligaen sparkes i gang den 23. februar mod HB Køge, venter der dog holdet en række træningskampe, som vil være med til at klargøre truppen til resten af sæsonen. Der skal kæmpes om vigtige point, hvis vi fortsat vil gøre os forhåbninger om en tilværelse i landets næstbedste række.
Vores udgangspunkt er positivt, og med ny energi efter vinterpausen samt nye ansigter på holdet er vi klar til at vise, at vi hører til i NordicBet Ligaen.
Programmet i opstartsfasen ser ud således:
Lørdag D. 20/1-2024 kl. 11.00 / FC Helsingør – FC Roskilde
Lørdag D. 27/1-2024 kl. 12.00 / FC Helsingør – HIK Fodbold
Lørdag D. 3/2-2024 / Ikke endelig fastsat
Lørdag D. 10/2-2024 kl. 14.00 / FC Helsingør – Helsingborgs IF
Lørdag D. 17/2-2024 kl. 13.00 / FC Helsingør – Lunds BK
Samtlige kampe vil blive spillet på Helsingør Stadion, og dørene vil være åbne med gratis entré. Sæt kryds i kalenderen og kom op og vis drengene, at de har byen i ryggen, så vi sammen kan sikre endnu et år i NordicBet Ligaen, når sæsonen genoptages.
FORZA FC HELSINGØR