Skip to main content

Praktisk information

Alt det du har brug for at vide,
når du besøger Helsingør Stadion.

STADION

FC Helsingør holder til på Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej 63-65, 3000 Helsingør.

Det nye idrætsanlæg bruges både af vores førstehold, men også af ungdomsholdene og breddespillere. 

På Helsingør Stadion er der en overdækket tribune på den ene langside, mens der på den anden langside er en masse stå-og siddepladser, der bedst kendes som “Cementen”.  

På stadion er der plateau med udsyn ved alle sektioner og gratis adgang til ledsager, ved fremvisning af ledsagerkort.

Helsingør Stadion blev indviet den 8. august 2019, og der er plads til 4.000 tilskuere – heraf 1.000 siddepladser. 

BILLETTER

Der er billetsalg på stadion. Du kan betale kontant, med kort eller med Mobilepay. Billetboden åbner en time før kampen starter. Bemærk, at billetsalget lukker i pausen, og at ingen tilskuere vil blive lukket ind, når billetsalget er lukket.

BILLETPRISER

Voksne: Kr. 100,- inkl. gebyrStuderende og pensionister: Kr. 60,- inkl. gebyrBørn: Kr. 35,- inkl. gebyr

Vi anbefaler, at billetter, der er købt på forhånd, udskrives, da vores scannere ikke altid er gode venner med smartphones. Især ikke dem med revner i displayet.

PARKERING

Der er to parkeringsområder ved indgangen til Helsingør Stadion samt parkering til højre fra Gl. Hellebækvej, kort efter indgangen til Stadion. Der er ingen separat presseparkering.

Der er mulighed for handicapparkering foran Helsingørhallerne (begræsnet antal pladser).

INDKØRSEL FOR DET GÆSTENDE HOLD

Busser med spillere og holdledere fra det besøgende hold skal køre fra Gl. Hellebækvej, og ind til venstre efter stadion for at komme ind til serviceindgangen. Spillere skal gå ind i tunnelen ind til stadion, op mod Gl. Hellebækvej.

Bussen kan parkeres på den indhegnede parkeringsplads til højre for indkørslen. Gæstehold kan kontakte holdlederne eller sikkerhedschef Lars Newton på mail ln@fchelsingor.dk for ankomstkoordination.

Klar til næste kamp?

KØB BILLETTER

FANKOORDINATOR

Spørgsmål om placering af udebanefans, priser, adgang, samt evt. henvendelser vedrørende fanremedier, bannere o.l skal rettes til FC Helsingørs Fankoordinator Christian Lund Ewald på cle@fchelsingor.dk, eller tlf 53500715.

TIFOER, BANNERE, M.M.

Vi tillader, at udehold har bannere med, arrangerer tifo’er o.l. Nedenstående er en liste over remedier, der som udgangspunkt er tilladte på Helsingør. Bemærk at sikkerhedschefen kan begrænse adgangen for visse remedier, hvis det begrundes i et sikkerhedshensyn. Det vil dog kun være tilfældet under ekstraordinære omstændigheder.

Tilladt: Små flag, Megasize flag (3×3 meter og opefter), Trommer, Megafoner, Bannere – gruppebannere, tribunebannere mv. i 1,5 meters højde, Creperuller, Balloner, Papirark: A4, A3, A2, A1, A0

Derudover er ekstra remedier naturlige. Det gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier mv.

Store bannere, rulleflag og større tifoarrangementer kræver en ansøgning til FC Helsingørs sikkerhedschef Lars Newton på ln@fchelsingor.dk, eller tlf 40744296. Dette gælder for både vores egne fans, såvel som for udefans. Som udgangspunkt forsøger vi at imødekomme tifoansøgninger indenfor rimelighedens grænser.