FC Helsingørs talentfulde målmand Aris Vaporakis er blevet lejet ud til Islandske Vikingur FC fra Reykjavík. Aris tager afsted til Island allerede i aften.

Aris Vaporakis ser lejeopholdet som en god mulighed
– Jeg tager afsted for at få noget spilletid, og for at udvikle mig både som spiller og på det personlige plan. Det bliver spændende at prøve at spille i et andet land, og opleve en anden kultur.

Direktør Janus Kyhl ser lejeopholdet som godt for både klub og spiller
– Aris’ udsigt til spilletid i FC Helsingør var pt. begrænset, og da den her spændende mulighed bød sig, var både han og vi positivt stemt med det samme.
Aris kommer ud og får forhåbentligt både noget tid på banen samt nogle gode oplevelser i bagagen, i en liga der er i hastig udvikling.

Aris Vaporakis er udlejet frem til afslutningen på den islandske sæson i oktober i år.

Foto: Claus Birch, clausbirch.dk