Den unge midtbanespiller Oliver Kjærgaard har trænet med FC Helsingørs førstehold den sidste måneds tid, og har gjort en god figur. Derfor har den sportslige ledelse besluttet sig for at tilknytte Oliver Kjærgaard til truppen fast. I første omgang frem til sommer.

– Oliver er en teknisk dygtig og boldfast central midtbanespiller, der har gjort det rigtig fint heroppe til træningen. Vi vurderede, at vi godt kunne bruge en midtbanespiller yderligere i truppen, og nu kan Oliver og FC Helsingør se hinanden an frem til sommer for at se om det er et godt match. Oliver er en dygtig spiller, med hovedet rigtig skruet på, så det skulle ikke undre mig, om han kunne komme i spil til minutter på førsteholdet inden så længe.

21-årige Oliver Kjærgaard har en fortid i Lyngby Boldklub, og har haft en afstikker til norske Tromsø, hvor hans kontrakt blev ophævet efter deres nedrykning i vinter.

Foto: FC Helsingør